Sensommerhilsen fra sekretariatet
FTLF tilbyder Y1 kursus målrettet mod langturssejlads
Der er run på vores kurser her til efteråret!
Men... vi har stadig pladser på vores unikke Y1 kursus:-)
Nu har du muligheden for at deltage i et Y1 kursus målrettet mod langturssejlads.
Udover det lovpligtige indhold vil dette kursus også fokusere på det der vil give en tryg og sikker sejlads, når du engang skal på langtur.
Der vil i tilknytning til kurset blive mulighed for at deltage i 1-uges praktisk sejlads i Grækenland, hvor du vil øve det praktiske omkring håndtering af en ”stor” båd.
Denne del gennemføres i samarbejde med K.A.S. og Svendborg Sejlerskole og er ikke en nødvendighed for at gå til eksamen i Y1.
Læs mere om Y1 kurset her.
Vil du dele dine langturssejlads oplevelser med os?
FTLF har en foredragsliste som aktivitetsgrupperne bruger ved forberedelse af deres arrangementer.
Du finder og kan læse mere om foredragslisten her.
Vi opdaterer listen årligt.
Derfor dette opråb!
Er du kommet hjem med nogle skønne og spændende oplevelser fra din langturssejlads?
Og har du lyst til at dele dem med andre sejlglade mennesker, som gerne vil høre mere om dine erfaringer derude i verden?
Måske har du nogle gode tips eller advarlser, som andre kan have gavn af!
Kontakt gerne sekretariatet senest fredag den 29. september på ftlf@ftlf.dk, så sørger vi for at du kommer med på den nye foredragsliste.
Vi ser frem til at høre fra jer!
FTLF inviterer igen til vintertræf i Bogensholmlejren ved Ebeltoft Vig
Weekendkursus fra den 26/01/24 til og med den 28/01/24 i Ebeltoft
Sæt allerede nu X i kalenderen!
Vi mødes fredag formiddag og vi slutter søndag eftermiddag efter en oplevelsesrig weekend, hvor alle bliver mætte af både indtryk og god mad.
Vintertræffet henvender sig til såvel skippere som gaster.
Til de, som vil på oceansejlads og til de, som vil gennem floderne til eksempelvis Middelhavet eller Sortehavet – og til de, som blot vil indånde stemningen!
Vintertræffet er opbygget af forskellige indlæg og foredrag med fokus på tema’et.
Der kommer snarest mere info om vintertræffet.
Evaluering Pinsetræf 2023 i Bogense
Den 27. – 29. maj blev der holdt Pinsetræf i FTLF.
For første gang i Bogense og ikke Ebeltoft.
For første gang inden for de senere år i et festlokale og ikke et telt.
Læs her mere om svarene på evalueringsskemaet, som blev sendt ud til alle deltagere.
Åbningstider sekretariatet
Vi har lavet lidt om i vores åbningstider, fremover træffes vi:
mandag til og med torsdag mellem kl. 10 og 14.
Men, kontakt os gerne, hvis du vil lave en aftale på et andet tidspunkt, så finder vi gerne ud af det!
sensommerhilsen
Kom tættere på dine drømme om langturssejlads:
Om FTLF
Foreningens formål er at arbejde for kendskab til og muligheden for langturssejlads.
Klik her for at læse mere om FTLF
Seneste nyheder
Nyttige links
Kontaktinformation
FTLF sekretariat
Gustav Wieds Vej 25
8000 Aarhus C
(+45) 86 18 24 95
Åbningstider på sekretariatet:
Åbent: mandag - torsdag 10-14, fredag lukket.
Skriv til ftlf@ftlf.dk, hvis du gerne vil komme på et andet tidspunkt - så finder vi ud af det.