Pinsetræf 2024: der er åben for tilmelding!
Program for pinsetræffet i Bogense 2024
Fredag den 17/05/2024
Kl. 18:00: Fællesgrill ved Bogense Sejlklubs lokaler. Husk egen mad og drikkevarer.
Lørdag den 18/05/2024
Kl. 10:30: Velkomst ved ”Støberiet”, hvor FTLF er vært for ”en lille en”.
Kl. 11:00 til 13:00: 4 x 25 minutters mini oplæg (fra nogle af dem, der holder workshop):
• Heidi Manøe - At være kaptajn
• Niels Christiansen - Flotiller
• Victron - El og batterier
• Tore Vesterlund - Nyttige el-dimser
Kl. 13:00: Udlevering af armbånd, samt mulighed for at købe sandwich, øl, vand og kaffe.
Kl. 13:30 - 15:30: Workshops åbner. Ud over de 4 oplægsholdere kan man få en snak med Pantanius, Sea-safety og Sejl Sikkert. Man kan også besøge stumpmarkedet eller købe FTLF merchandise; caps, stander, veste, jakker, og meget andet.
Under oplæg og workshops vil der være Legetanter for tilmeldte børn under 10 år. Der vil også være mulighed for at købe kaffe, øl, vand, sandwich og kage.
Kl. 18:00 Dørene til ”Støberiet” åbnes, hvor vi skal have middag, festtale, sange og dans til livemusik ved Mike Santis.
FTLF byder på det første glas vin, øl eller vand. Drikkevarer købes i baren. (Der må ikke tages egne drikkevarer med!)
Festen slutter kl. 01:00
Søndag den 19/05/2024
Kl. 10:00: Generalforsamling, som foregår i Bogense Sejlklubs lokaler. Foreningen er vært ved en øl eller vand.
Under generalforsamlingen vil der være Legetanter for tilmeldte børn under 10 år.
Kl. 12:00 - 14:00: "Åben båd" hvor man kan komme på besøg i en langturssejladsbåd og se, hvordan de er indrettet til at sejle langt.
Kl. 18:00: Fælles grill startes op igen. Det foregår igen ved Bogense Sejlklubs klubhus. Husk egen mad og drikkevarer.
* Der kan ske ændringer i programmet. Det endelige program uddeles lørdag kl. 10:30 ved Støberiet.
Alt det praktiske
Pris:
Prisen indeholder deltagelse i fælles grill, oplæg, workshops, fest med middag, taler og levende musik.
Voksne: 375,- kr.
Børn: 10-15 år 150,- kr.
Børn under 10 år er gratis.
Tilmelding:
Tilmeld dig her ved at købe en voksenbillet.
Hvis du vil medbringe børn, kan du tilføje børnebilletter efterfølgende på den her måde:
Når du har lagt din voksenbillet i din indkøbsvogn, skal du i toppen af siden vælge menuen "Aktiviteter".
Der skal du vælge "FTLF Pinsetræf og Generalforsamling 2024" og så kan du tilføje den ønskede børnebillet.
På den måde kan du samle alle dine ønskede billetter i din indkøbsvogn.
Bådpladser:
Vi har reserveret 30 pladser i Bogense Marina. De 30 først tilmeldte både er garanteret en reserveret plads. Herefter må man selv kigge efter ledige grønne pladser.
De første 30 både vil efter tilmeldingsfristen modtage et link til en kort formular, hvori de skal angive bådoplysninger.
Ved ankomsten til Bogense Marina torsdag eller fredag kontaktes arrangørerne (IKKE HAVNEFOGEDEN) på telefon 40936866 (Lars) eller 22201360 (Tore).
Åben båd:
Søndag den 19. maj fra kl. 12.00 til 14.00 organiserer vi "Åben båd".
Her kan du besøge flere langturssejladsbåde og se hvordan de er indrettet.
Vi vil gerne opfordre dem, der kommer sejlende til at lægge båd til "Åben båd".
Måske kan du selv få nogle gode indretningstips til din båd fra andre garvede sejlere :-)
Rabat:
Vi har lavet et par gode aftaler med Bogense Marina.
Hvis du har FTLF-standeren hejst, kan du vælge en kategori mindre, når du betaler for dit ophold.
Din båd kan ligge gratis i ugen før og efter pinsetræffet, hvis du ikke opholder dig i den.
Kom tættere på dine drømme om langturssejlads:
Om FTLF
Foreningens formål er at arbejde for kendskab til og muligheden for langturssejlads.
Klik her for at læse mere om FTLF
Seneste nyheder
Nyttige links
Kontaktinformation
FTLF sekretariat
Gustav Wieds Vej 25
8000 Aarhus C
(+45) 86 18 24 95
Åbningstider på sekretariatet:
Åbent: mandag - torsdag 10-14, fredag lukket.
Skriv til ftlf@ftlf.dk, hvis du gerne vil komme på et andet tidspunkt - så finder vi ud af det.