Free cookie consent management tool by TermsFeed Policy Generator

Nyheder

To Interessegrupper (IG'ere) mødtes i søndags til opstartsmøde

11-10-2024 / Karen Vanderborght

Interessegrupperne (IG) Atlanten & Caribiensejlerne samt Europa kanalsejlerne havde sat hinanden stævne til opstartsmødet i Kolding søndag den 6. oktober 2024.

Formålet med IG er at få et netværk, hvor vi udveksler erfaringer, gode ideer, sejle sammen, kurser, socialt samvær inden for et bestemt sejladsområde.

Vi startede med en kort velkomst, hvor alle deltagerne fortalte lidt om dem selv og hvilke planer de havde.

Torben bød igen velkommen til 31 forventningsfulde deltagere, hvor der var kaffe under PowerPoint præsentationen, hvor ideer blev fremlagt til hvordan vi kan oprette forum, m.m.

Skal det være på FTLF hjemmesiden, under ”vidensbank”, en ”lukket” Facebook gruppe, mail system eller sms system, 1 eller 2 årlige fysiske møder, teams møder, eller hvad deltagerne synes eller ønsker?

Leo Schmidt fortalte om passionen for at sejle på Atlanten og Caribien og det med at tage springet ud på langturssejlads. De fik selv modet til at komme afsted med hjælp fra FTLF, bl.a. Vintertræf kurset, som klæder kommende langtursejlere rigtig godt på. Samt det at være med i et netværk, hvor alle byder ind med deres kompetencer.

Flotille Niels fortalte levende om FTLF flotillerne, hvor vi planlægger, udveksler erfaringer, mødes fysisk og til sidst sejler sammen mod fælles destination. Det er en rigtig god måde for forholdsvis nye sejlere til at tage springet til at sejle uden for Danmarks grænser, hvor man kan sejle sammen med erfarne FTLF,ere.

Vi fik nogle dejlige sandwich, øl og sodavand i pausen, hvor snakken gik meget lystig og man kunne mærke en rigtig god stemning for at få de her 2 IG op at stå. Vi begyndte allerede at udveksle mail m.m.

Vi fik delt os i to grupper, som derefter selv skulle blive enige om, hvordan de vil sammensætte deres måde at bruge deres IG til.

I IG Europa kanalsejlerne fik vi en god snak om mulighederne og her vil vi lave en lukket FTLF Facebook gruppe, hvor der kræves medlemskab af FTLF IG Europa Kanalsejlerne, da flere gerne vil have en gruppe, hvor der ikke er for mange forstyrrende elementer, men en seriøs gruppe, hvor vi alle skriver og svarer med relevante spørgsmål og valide svar. Store emner, der gerne nemt skal kunne findes sendes ind til FAQ og Vidensbank. John Pedersen, Lissi Scoops, og Michael Sander blev valgt som administrator af facebookgruppen. Tak for det.

Vi blev enige om, at vi vil indkalde til teams møder, hvis der er noget relevant, som vi gerne vil have delt eller oplyse til alle i IG. Derudover vil vi have et fysisk møde en eller to gange om året, så evt. nye der melder sig ind i IG, kan møde os ”gamle”. De nye vil vi tager godt imod.

I IG Atlanten & Caribiensejlerne blev de også enige om en ”lukket” Facebook gruppe. De vil holde flere fysiske møder. Allerede inden så længe, da alle der ikke kunne komme i dag og evt. nye i IG skal have mulighed for at mødes med gruppen. Der vil blive indkaldt på FTLF hjemmesiden og i et nyhedsbrev på mail.

Vi sluttede af med kaffe og kage og igen gik snakken lystig og alle udtrykte, at de syntes det var dejligt at mødes og ville bidrage til at hjælpe hinanden.

FTLF sekretariatet sætter de 2 IG Facebook grupper op og medlemmerne skal derefter ”søge om optagelse i gruppen og de vil blive godkendt, hvis de er tilmeldt under ’Grupper’. Er du i tvivl, så kontakt sekretariatet.

Hvis andre medlemmer af FTLF gerne vil være medlem af én af de 3 Interessegrupper, som vi har i FTLF, så tilmeld jer på hjemmesiden i Medlemsportalen under ”Grupper”.

IG Middelhavssejlerne har deres egen interessegruppe og de holder møde i november. Se mere på FTLF hjemmesiden under Kalender.

Leo Schmidt - Forgast IG Atlanten & Caribiensejlerne
Torben W.R. Jensen - Forgast IG Europa Kanalsejlerne

Kom tættere på dine drømme om langturssejlads:

Om FTLF

Foreningens formål er at arbejde for kendskab til og muligheden for langturssejlads.

Klik her for at læse mere om FTLF

Seneste nyheder

Kontaktinformation

FTLF sekretariat
Gustav Wieds Vej 25
8000 Aarhus C

(+45) 86 18 24 95

Åbningstider på sekretariatet:
Åbent: mandag - torsdag 10-14, fredag lukket.
Skriv til ftlf@ftlf.dk, hvis du gerne vil komme på et andet tidspunkt - så finder vi ud af det.