Mød oplægsholdere til vintertræf - del 2
Den sidste weekend i januar holder vi traditionen tro vores vintertræf. På dette weekendkursus bliver du klædt på til at gennemføre dit drømmetogt!
Vi har allerede præsenteret tre af vores oplægsholdere.
Læs her mere om de andre oplægsholdere på vintertræffet 2025:
"Gastesejlads" med Heidi Manøe
Jeg hedder Heidi Manøe. I 2021 sagde jeg mit job op for at realisere min drøm om langfart og eventyr. Efter seks måneders intens forberedelse, påmønstrede jeg en 53 fods Jeanneau i Kap Verde for at sejle den over Atlanten og videre ud i verden. Jeg sejlede den halve jord rundt og havde et skiftende bofællesskab ombord; i alt ni forskellige gaste-besætninger fordelt over ca. 14 måneder.
Jeg vil fortælle om, hvordan man forbereder sig på at sejle med gaster, samt give tips og tricks til sejladsen.
"Forberedelser og udstyr samt sejladsområde" med Tore Vesterlund
Jeg hedder Tore, er 55 år, og jeg har drømt om at sejle over et ocean siden jeg var 10. Jeg fik i 2016 overbevist min kone, Rikke, om at tage på langtur sammen til Caribien i et helt år.
Vi brugte herefter mere eller mindre ca. 5 år på at planlægge turen med vores 3 store børn. Jeg vil i oplægget dele nogle af de processer, som vi anvendte, for at få en ikke så kyndig sejlerfamilie up to speed, og blive klar til at tage afsted i 2021. Vi havde i øvrigt en fantastisk tur!
I vil høre om mange af de beslutninger, valg og fravalg, man står overfor, når man skal til at planlægge en længere sejltur. Samtidig kommer vi ind på emner som job, økonomi, forsikring, dokumenter, udstyr, valg af båd, cockpitstørrelse, navigation, kurser og meget mere. Alt i alt vil jeg forsøge at forberede og hjælpe jer til at kunne planlægge en fantastisk langtur, hvor den end måtte gå hen.
Har du planer om at tage på langtur, så kan du tilmelde dig vores vintertræf her.
* På billederne ses: Heidi Manøe, Tore Vesterlund samt billeder fra Tores togt i 2021.
Kom tættere på dine drømme om langturssejlads:
Om FTLF
Foreningens formål er at arbejde for kendskab til og muligheden for langturssejlads.
Klik her for at læse mere om FTLF
Seneste nyheder
Nyttige links
Kontaktinformation
FTLF sekretariat
Gustav Wieds Vej 25
8000 Aarhus C
(+45) 86 18 24 95
Åbningstider på sekretariatet:
Åbent: mandag - torsdag 10-14, fredag lukket.
Skriv til ftlf@ftlf.dk, hvis du gerne vil komme på et andet tidspunkt - så finder vi ud af det.