Free cookie consent management tool by TermsFeed Policy Generator

Nyheder

Nyt fra IG Atlanten og Caribien

04-12-2024 / Karen Vanderborght

Lørdag den 23. november mødtes 16 FTLF'ere på Hindsgavl Naturcenter i Middelfart. Det var gruppens første regulære møde.

Indledningsvis præsenterede mødedeltagerne sig og fortalte om deres baggrund for at være en del af gruppen. Nogen planlægger at krydse Atlanten i 2025, andre har en lidt længere tidshorisont, og så var der heldigvis også et par stykker, der var mødt for at videregive deres erfaringer fra togter til Caribien og retur.

Efter præsentationen havde Leo et oplæg til de efterfølgende drøftelser. Oplægget var baseret på egne oplevelser, og havde bl.a. fokus på forberedelse, sikkerhed, kommunikation og lidt om den fantastiske oplevelse det er.

Da frokosten var overstået, startede snakken, hvor viden, mange gode ideer og synspunkter bevægede sig over bordet og omkring. Det kom til at handle om elektronik, avancerede vejrprognoser, diverse udstyr herunder værktøj til brug ved kritiske situationer og PLB til redningsveste samt EPIRB. Også nødvendige reservedele, elopladning/-forbrug og meget mere var oppe og vende.

Mødet sluttede kl. 15. Efter de fire timer gav alle udtryk for, at det havde været meget udbytterigt. Der var enighed om, at næste møde skal være et online møde i begyndelsen af marts 2025. Indtil da anvendes den lukkede facebookgruppe til udveksling af spørgsmål og svar, samt gode råd.

Alle FTLF'ere med interesse for Atlanten og/eller Caribien er velkommen i vores InteresseGruppe!

God Jul og Godt Nytår til alle.
De bedste hilsner
Leo
Forgast IG Atlanten og Caribien

* Tak til Tore Vesterlund for billedet.

Kom tættere på dine drømme om langturssejlads:

Om FTLF

Foreningens formål er at arbejde for kendskab til og muligheden for langturssejlads.

Klik her for at læse mere om FTLF

Seneste nyheder

Kontaktinformation

FTLF sekretariat
Gustav Wieds Vej 25
8000 Aarhus C

(+45) 86 18 24 95

Åbningstider på sekretariatet:
Åbent: mandag - torsdag 10-14, fredag lukket.
Skriv til ftlf@ftlf.dk, hvis du gerne vil komme på et andet tidspunkt - så finder vi ud af det.